LEGETØJ: * En henvisning til at drømmeren enten skal se tilbage på barndommens land og sit forhold til leg og legetøj. Mange børn oplever skuffelser i forhold til det de reelt ønskede sig, og det de reelt fik. Derfor kan der udvikles mistro og mistillid til forældrene og deres løfter, som siden bliver overført til andre voksne, også når man selv er voksen. Eller der peges på at drømmeren har glemt det drømmende, fantasifulde og legende barnlige i sit liv på en sådan måde at det kan være følelsesmæssigt ødelæggende for vedkommende i det daglige.

LIGEGYLDIGHED: * Eller neutralitet rent følelsesmæssigt kan i drømme henvise til at drømmeren er i stand til at se på tingene som de er, eller at det ville være en god ide at prøve at se på tingene upersonligt og uemotionelt.

LOSSEPLADS: * Er stedet vi bruger til at smide ting hen, når vi synes de ikke længere er brugbare. I den indre virkelighed er det stedet vi smider holdninger, meninger og ikke mindst tro, når vi synes de ikke længere er brugbare i vores liv. Dette vores liv kan så senere pludselig pege på at noget vi engang smed væk som ubrugeligt, nu ville komme drømmeren til gode. Og så bliver vedkommende sendt på lossepladsen, ikke for at smide væk, men for at finde noget som man engang smed væk.

LYN (Lynglimt): * Peger på 'glimt' af opmærksomhed, intuition eller åbenbaring. Erkendelse eller forståelse på en irrationel måde, men hvor man bare forstår fra et højere plan. Dog er det ofte sådan i drømme at vejret fortæller noget om sinds - og følelsestilstande. Lyn følges for det meste af torden og begge dele optræder i forbindelse med himmelen, så når man drømmer om dette vejrlig, peges på at drømmeren i glimt kan se nogle sammenhænge fra et højere forståelsesniveau, som samtidig skaber emotionalitet. Derfor er det en god ide at se på den foregående dags hændelser for at få en mere bevidst forståelse for, hvilke kræfter der er blevet vakt i det ubevidste.

LYS: * Lys er det generelle symbol for bevidsthed og optræder når drømmeren har brug for at se på tingene mere bevidst og dermed opnå indsigt i de reelle forhold. En lysstråle som er rettet mod nogen eller noget bestemt antyder drømmerens bevidste opmærksomhed bør rettes den vej. Hvis den er rettet mod drømmeren kan det antyde at drømmeren har brug blive mere opmærksom på sig selv: lære sine egne motivationer at kende; måske ophøre med at tillægge andre kvaliteter, som de slet ikke besidder. Et blændende lys: * Antyder at for megen bevidst viden kan gøre vedkommende blind over for alt det der ligger i skygge, for hurtigt, især i det ubevidste. Et klart hvidt lys. Hvis det ligner månelys: Kan antyde ånden, intuitionen. Utilstrækkeligt lys: * Antyder en 'uklar, dunkel' og utilstrækkelig forståelse af det som drømmeren prøver at se.

LÆRER: * Når en lærer optræder i en drøm, vel at mærke som underviser og ikke personen som sådan, henviser det til det emne/fag læreren mestrer og måske har man brug for at dygtiggøre sig i forhold til det. Det kan også være den persons måde at undervise/ lære fra sig på, der er interessant for drømmeren.

LØBE: * Især uden at komme nogen vegne. At løbe i drømme og ingen vegne komme er noget de fleste oplever i deres drømme og gerne mareridtsagtigt. Det mareridtsagtige opstår som udtryk for det spændingsfelt der er mellem at tro man kan løbe fra noget i sig selv (eller sig selv) og det højere bevidste prøver via dette drømmebillede at vise at vi kan løbe alt hvad remmer og tøj kan holde, vi er ikke i stand til at løbe fra os selv. Det vi forsøger at løbe fra vil ofte være noget vi tror er ganske forfærdeligt at skulle se i øjnene, men drømmene vil lige så ofte vise at hvis vi stopper op, vender os mod "det" vi løber fra så bliver vi vist at det faktisk er gode og stærke udviklingsmuligheder.

LØVE: (se DYR)